logo
Ledige BokseInformationOm os

Information

Vilkår og betingelser

Lejebetingelser – Boksn.dk

Kort fortalt

  • Minimumsleje: 1 måned
  • Opsigelse: 30 dage
  • Betaling: forud pr. måned
  • Depositum: 1 måneds leje
  • Adgang: 24/7
  • Lås: du medbringer selv hængelås
  • Forsikring: via din egen indboforsikring

Anvendelse

Rummet må kun bruges til opbevaring af lovlige effekter. Det er ikke tilladt at opbevare fx brandfarlige, ulovlige eller letfordærvelige varer. Rummet må ikke anvendes til ophold, værksted eller erhvervsadresse.

Lejeroplysninger

Lejer er forpligtet til, til enhver tid at oplyse og ajourføre gyldig e-mailadresse, telefonnummer og adresse. Kommunikation fra udlejer via e-mail og/eller SMS anses som gyldig. Manglende opdatering af kontaktoplysninger sker på lejers ansvar.

Leje og opsigelse

Lejemålet har en minimumsperiode på 1 måned. Herefter kan det opsiges med 30 dages varsel.

Betaling

Lejen betales forud hver måned. Ved manglende betaling kan adgangen spærres, og aftalen ophæves.

Depositum

Der betales depositum svarende til 1 måneds leje. Depositum tilbagebetales ved fraflytning, hvis rummet er tømt og i orden.

Adgang og lås

Du har adgang til dit rum døgnet rundt (24/7). Du medbringer selv hængelås til aflåsning af rummet. Ved misligholdelse forbeholder vi os retten til at klippe hængelåsen op og få adgang til rummet uden yderligere varsel.

Ansvar og forsikring

Opbevaring sker på eget ansvar. Dine ting skal være dækket af din egen indboforsikring. Udlejer dækker ikke skader på det opbevarede, uanset årsag.

Sikkerhed

Området er videoovervåget både udvendigt og indvendigt. Bygningen er udstyret med brandmelder.

Overvågningen sker af hensyn til sikkerhed og forebyggelse af skader og misbrug.
Adgang og ophold på området sker på eget ansvar.

Udlejers rettigheder og misligholdelse

Følgende forhold anses altid som væsentlig misligeholdelse: manglende betaling, forkert anvendelse af lejemålet, opbevaring af ulovlige eller farlige effekter, videregivelse af adgang samt manglende tømning ved ophør.

Ved misligholdelse kan vi ophæve lejemålet, spærre adgangen, klippe hængelåsen og tømme rummet for din regning. Effekter opbevares i op til 30 dage for lejers regning og kan herefter bortskaffes eller sælges til dækning af vores tilgodehavende.

logo
© Boksn.dk2026 | CVR NR DK42130559
PersondatapolitikVilkår og betingelserKontakt os
support@boksn.dk23206483
Powered bySharefox